opskrift-online.dk opskrift-online.dk din online kogebog

De 8 kostråd

De 8 kostråd

Spis frugt og grønt - 6 om dagen.

Ifølge Fødevarestyrelsen anbefales det, at voksne og børn over 10 år dagligt spiser 600 gram frugt og grønt, svarende til ca. 6 stykker frugt, og at børn fra 4-10 år dagligt spiser 300-500 gram frugt og grønt afhægig af alderen.

I dag spiser danskere gennemsnitligt under 400 gram frugt og grønt om dagen. Tallet er heldigvis stigende, men det skal stadig forbedres før vi når op på Fødevarestyrrelsens anbefaling. Der er lavet undersøgelser som viser, at 600 gram frugt eller grønt om dagen vil nedsætte risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen.

Du bør spise 200-300 gram fisk om ugen, hvilket svarer til ca. to gange til dit varme måltid. Fisk indeholder soffer som der ikke findes meget af i andet mad, som D-vitamin, jod og selen. Det er derfor vigtigt at du flere gange om ugen spiser fisk.

Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag.

Du bør spise mange fuldkornsprodukter dagligt, eksempelvis rugbrød og havregryn. Pas på med at spise meget lyst brød, da der er mange hurtige kulhydrater i lyst brød. Kartofler er gode hver dag, men hvis du ikke vil blive træt af kartoflerne, kan det være en god idé at uskifte kartofler med ris eller pasta to til tre gange om ugen. Det er en god idé at spise mere frugt og grønt de dage hvor du ikke får kartofler. Hvis du vælger at spise pasta, er det fornuftigt at vælge grovpasta, da der er flere kostfibre deri, end der er i normal pasta.

Spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager.

Du bør ikke drikke sodavand eller spise slik og kager hver dag. Disse produkter indeholder mange kalorier og få vitaminer, mineraler eller andre sunde stoffer. Jo flere søde produkter du spiser og drikker, jo færre sunde produkter vil du have plads til, hvilket kan resultere i overvægt, og livsstilssygdomme.

Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød.

Når du skal vælge mejeriprodukter, bør du vælge mager mælk, yoghurt og ost. Det samme gør sig gældende ved valg af kød. Skær gerne det synlige fedt væk fra kødet på tallerknen. Du bør undlade smør, eller skrab et meget tyndt lag på brødet. Du skal dog ikke helt undgå fedt, da din krop har brug for fedt.

Spis varieret og bevar normalvægten.

Du bør spise foskellige typer af brød, frugt, grønt, kød, mejeriprodukter og fisk dagligt, så du vil få forskellige mineraler og vitaminer, hvilket du har brug for.

Hold øje med din vægt. Hvis den bevæger sig opad, er det lettere at ændre, jo hurtigere du reagerer. For at stoppe forøgelsen af din vægt, bør du følge kostrådene, spise mindre og være mere aktiv. Hvis du er i tvivl om du er overvægtig, kan du teste din BMI, hvor du kan se om du er overvægtig, normalvægtig eller undervægtig.

Sluk tørsten i vand.

Du har brug for ca. 1-1½ liter væske om dagen. Langt størstedelen af dette bør være vand, da vand slukker tørsten uden at det indeholder nogen kalorier. Du bør drikke flere gange dagligt.

Vær fysisk aktiv mindst 30 min om dagen.

Voksne bør være fysisk aktive mindst 30 min om dagen, og børn mindst 60 min om dagen. Alt tæller med, så tag trappen i stedet for elevatoren, brug din cykel i stedet for bilen eller bussen. Det er også en god idé at dyrke noget sport, hvor man får pulsen godt op i en længere periode

SmoothieSuppeHovedretterSalaterDesserterBabymadHjemmesyltningKageBrødBMIDe 8 kostråd